Bekendelser: sandhed og konsekvens

Lørdag d. 25. Juni

Bekendelser: sandhed og konsekvens

ved Janus Kodal

Vejer hemmeligheder så meget, at vi ikke magter andet, når vi holder på dem? Hvordan løfter vi byrder fra skuldrene? Hvornår har vi brug for at lette hjertet? Sproget er fuldt af metaforer for det, vi gør, når vi indrømmer forskelle mellem facade og inderlighed. Indrømmelser kan være en smertefuld proces, men også grundstof til en ny balance gennem fortællinger. Med udgangspunkt i Augustins bekendelser undersøger vi i denne workshop bekendelsens natur og konsekvens – og tager selv de første skridt til egne bekendelser på skrift.

Janus Kodal er en ægte digt-digter med mod på de store spørgsmål om tiden, livet og døden som eksistentielle vilkår. Janus Kodal er født i 1968. Han debuterede i 1991 med digtsamlingen ANTOLOGI og har udgivet adskillige digtsamlinger. Han har desuden arbejdet indenfor andre genrer, bl.a. det litterære essay. Janus Kodal grundlagde tidsskriftet Banana Split og har desuden været redaktør for Den Blå Port. Janus Kodal er uddannet fra Forfatterskolen 1989-91.

Kommende arrangementer