De korte lyriske former, specielt haiku

Torsdag d. 23. Juni

De korte lyriske former, specielt haiku

ved Bo Lille

Har du lyst til at lære mere om de korte lyriske former, hvor hvert ord betyder mere? Vi vil især lægge vægt på den traditionelle japanske digtform haiku. Du kan her lære om forskellene mellem haiku og andre lyriske kortformer. Skærp sanserne, gå en ”ginko”, tag noter, og formulér dine egne digte, gerne med min bistand. Til sidst læser vi digtene op og taler om dem. Vi skriver på papir. Du kan altid skrive dine tekster ind, når du kommer hjem.

Dagens overtema er: SAMHØRIGHED. Tænk over, hvordan dette emne bedst kan udtrykkes gennem det lyriske ”foto”, der kaldes haiku (og / eller andre lyriske kortformer, du måtte vælge).
Husk: Sluk for din mobil, eller lad den blive hjemme.

Bo Lille, forfatter, lektor, TV-journalist, international rejsende i poesi. Har skrevet 28 bøger i næsten alle genrer, digte i ”Hvedekorn” og div. antologier. Redaktør af det daglige haiku i Dagbladet Information (2006-7), leder af ”Underskoven”, Danmarks næstældste litterære forum, europæisk koordinator i World Haiku Association, medlem af styrelsen i Dansk Forfatterforenings Lyrikgruppe 2010-2014, styrelsesmedlem i Dansk-Svensk Forfatterselskab 2004-2020. Har undervist talenter (bl.a. Yahya Hassan) på Forfatterskolen Viborg (2008-11) og på Underskovens Forfatterskole (2014ff). Afholder lyrik- og romankurser på skoler rundt om i Skandinavien. Har modtaget legater fra en række danske og udenlandske fonde. Læs mere på www.bolille.com og fb profil.

Kommende arrangementer