Til dig, jeg skriver

Fredag d. 24. Juni

Til dig, jeg skriver.

ved Sofie Kragh-Müller

Hvad er det jeg gør ved at skrive til dig? Jeg prøver at fotografere duft. Clarice Lispector

Vi skriver alene, måske endda ud af ensomhed, men altid i en henvendelse til noget eller nogen – og for en stund kan der opstå den dybeste følelse af samhørighed eller nåde, hvor noget der er større tager over og vi kan glemme den byrde det også kan være, at bære sit ”jeg”.

Vi vil undersøge den inderlighed der ligger i at skrive, som en dans mellem det individuelle og det fælles, og se, hvordan det kan åbne til et mere vitaliseret sprog.

Forfatter Sofie Kragh Müller (født 1974) er skønlitterær forfatter. Hun har sammen med natkirkepræst Signe Malene Berg taget initiativ til Natkirkens Litteraturskole og er daglig leder af Forfatterskolen PS! For psykisk sårbare, samt underviser på skriveretræter på Løgum Kloster Refugium. Har udgivet romanerne ”Hvordan man slipper væk” (2016) og ”Profetens Datter” (2013), samt både kortprosa og lyrik. Sofie Kragh-Müller var initiativtager til ”Brevlitt.dk” og musikfællesskabet Lucy Bloom.

Kommende arrangementer