Når Skriften vies en anden

Lørdag d. 24/6

Når Skriften vies en anden

Underviser: Malte Tellerup

Min workshop kommer til at handle om at skrive om andre, om rigtige levende personer og at bruge skriften som en gave. Eller hvad gør man, når man gerne vil skrive om/til den/dem man holder af?

Vi skal undersøge sorgens skrift til en mistet, kærlighedens skrift til en elsket, til en man længes efter, og det fascinerede portræt af en helt, mulighederne er mange men det er ikke også som skrivende det handler det er dem vi ser og gerne vil vise andre gennem vores skrift. Dem vi vil vie skriften til. Og derfor er netop portrættet overskriften her, for min workshop handler om at give sin skrift til en anden og tegne portrætter.

Vi kommer igennem flere grundværktøjer i prosahåndværket og samtalen om portrætkunsten skal meget gerne vise vej ind i nogle følsomme sociale rum, hvor vores måder at se andre også vil reflektere værdier i os selv og det er der vigtigt.

Det er vigtigt at alle kan deltage uanset ambitionsniveau, vi arbejder ud fra øvelser i at skrive portrætter og læse uddrag af vigtige værker om en anden.

Foto: Lærke Posselt
Malte Tellerup, f. 1989, cand. mag. i litteraturvidenskab, forfatter til Spræng Fabrikken (2022) OVOpress, Hedeselskabet (2020) L&R, Markløs (2017) L&R og en mængde bidrag til litterære tidsskrifter og aviser. Modtager af Odd Fellow Logens Hæders og litteraturpris 2020 og Karen Blixen prisen “Årets litterære Talent” 2018. Tidligere redaktør på Forlaget Arena. 

 

Share This!

Kommende arrangementer